Lavet med kærlighed

Jeg plejer at sige at det jeg hækler, er lavet med kærlighed. Det er ikke bare ord, men noget jeg føler.

Jeg er i gang med et dyr, som skal være en gave, men det er ikke en gave givet med hjertet, i stedet en gave givet fordi jeg føler mig presset til det.

Dette dyr har jeg været i gang med i lang tid, ikke fordi det er stort, men fordi jeg altid ender med at ligge det fra mig igen.

Opskriften driller, jeg “kan ikke finde ud af det”, jeg bliver utålmodig og i dårligt humør.

I dag forsøgte jeg igen – den går bare ikke.

Nu har jeg bestemt mig for at smide det hele væk, det er ikke et glad hækletøj og jeg orker ikke at være i dårligt humør over det mere – sådan er det bare, når det ikke er med hjertet, hvis jeg ikke føler for det jeg laver, så skal det ikke være..

Et andet projekt, der faktisk er 3 dyr, er færdigt. Det har været helt anderledes for ikke kun har det været dejlige dyr, det er også til en dejlig pige, så der er masser af kærlighed der bliver sendt afsted med dem. I kan ikke se dem endnu, for de skal gives som gave sidst på denne måned

Jeg står stadigvæk og skal have lavet en lille gave. Derfor har jeg nu sørget for at det er et meget nuttet dyr, som jeg er sikker på at jeg kommer til at holde af, og så snart opskriften lander i min indbakke går det løs, for nu skal den opgave altså ud af verden!

Hav en fantastisk dejlig aften

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

Fiber fyld snyd

Det er nok mig egen ### skyld, men hold op hvor er jeg bare så ### sur over at være blevet taget ved næsen så det driver!

Først købte jeg altid lækkert fiberfyld i Stof 2000 i Randers. Da de i længere tid ikke havde mere på lager, købte jeg deres monteringspuder, der havde samme, lækre fyld.

På grund af bopæl lige pt. kommer jeg ikke så meget til Randers. Forsøgte mig først med en monteringspude fra Stof & Stil, men det er ulækkert syntetisk og man har tråde overalt.

Derefter købte jeg bamsefyld i Terapi hobby i Århus, det er næsten som vat og bliver alt for hårdt.

Tanja sendte mig en prøve på fyld fra en Ikea monteringspude, 300 gram for 9 kroner mener jeg det var, det er lækkert og helt sikkert noget jeg vil bruge.

Da jeg var i Vibsereden for at handle garn den anden dag, blev jeg fristet til at købe hendes fiberfyld, igennem posen føltes det lækkert og jeg tænkte ikke så meget over indpakningen.

Nu har jeg lige brugt Tanjas prøve til en ugle, men der var ikke nok, så jeg åbnede posen fra Vibsereden…

#¤%&@£$ og en hel masse flere bandeord, jeg er helt oppe i det røde felt! Det er nøjagtig det samme som Tanjas fyld, pakket i en frysepose og lukket med stablemaskine.. prisen er dog en hel anden.. Her betaler jeg 30 kroner for 150 gram! Fortjeneste på 51 kroner pr pose!

Ja, jeg ved godt det er min egen skyld og ja, Vibsereden har vel lov at tjene penge på at købe monteringspuder og putte det i fryserposer.. jeg hader bare at føle mig snydt og det smitter helt sikkert af på min lyst til handle der en anden gang.. øv!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

Sjovt eller sørgeligt?

Jeg pipper lige et par ord, her på en dejlig, stille søndag

For nogle år siden fik børnene at vide at mobilen absolut ikke var accepteret ved bordet, vi skulle spise i fred.

Der kom så en snak om børn med stress fordi de hele tiden var “live” og skulle sms’e og følge med i det hele – vi forsøgte at begrænse dem og bad dem, igen, om at slukke mobilen eller efterlade den på værelset mens der blev spist.

Inden man gik i byen for at spise, blev de også belært at i sådanne situationer måtte man bestemt ikke have mobilen fremme eller i det hele taget med, det var uhøfligt og dårlig opførsel..

Hvor er vi henne i dag? Jeg bliver så utrolig ked af det hver gang jeg er i byen og ser hvor accepteret det nu er at, ikke kun at have mobilen til at ligge fremme på bordet, men at man sidder og “piller ved den”. Man skal da lige undersøge om det, der bliver snakket om, nu passer, “vi Googler det lige” og så kan vi jo lige besvare den sms der er løbet ind, eller opdatere vore Facebook status og tage et billede af maden..

Hvad er der sket? Nu er det da ikke kun vore børn, der får stress, det er også os. En snak om at som selvstændig bliver man nød til at være tilgængelig 24/7.. hvorfor? Samtidig raser vi over at kassedamen skal arbejde søndag og til sent, er det ikke det samme?

Jeg gider det ikke! Min mobil ligger hjemme eller den ligger i min jakkelomme på lydløs. Der var en gang da vi ikke havde mobil, der klarede vi os alligevel, mon vi ikke også kan det et par timer? Hvorfor Google noget? Var det ikke bedre at vi kunne bruge tiden til at snakke os frem til det rigtige svar eller bare indse at vi ikke kan vide alt?

Hav en dejlig søndag!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

MR Scanner Viborg

Til Mosekonens krea-komsammen, spurgte jeg rundt om der var nogen der havde prøvet en MR-scanner, for jeg skulle nemlig have hoved og nakke scannet den 11. juni, i går.

Jeg fik klar besked om at det var ganske forfærdeligt, larm og klaustrofobi.. men sej som jeg nu engang er, tog jeg frejdigt afsted vel vidende at der jo kun var tale om kort tid og at de nok skulle passe på mig.

De var bare så søde hos MR Scanner Viborg, men jeg syntes måske godt at de kunne gøre lidt mere ud af at fortælle hvad man kan forvente at opleve.

Da jeg skulle have scannet hovedet og nakke, skulle jeg have et gitter ned over, først skulder og derefter hoved. Derfor kunne jeg ikke få høreværn på, men fik i stedet presset nogle “puder” ned foran mine ører.

Røret er ikke så stort, så hvis man har hænderne ned langs siden, går de imod, men det gør ikke noget. Jeg valgte, som en havde anbefalet den søndag (kan ikke huske hvem) at lukke øjnene inden jeg blev kørt ind og jeg åbnede dem ikke før jeg kom ud

I hånden fik jeg en panik-knap og selv om jeg ikke brugte den, var det faktisk dejligt at vide at man hurtigt kunne få hjælp, de forlader nemlig rummet imens man bliver scannet – kan jeg faktisk godt forstå

Det gjorde på ingen måde ondt eller var fysisk ubehageligt. Det eneste fysiske var en del af scanningen, hvor der var små rystelser under mit hoved og nakke, men ikke noget voldsomt og jeg blev også på et tidspunkt kørt lidt frem og tilbage i røret.

Det, der er slemt, men igen, det gør ikke ondt, er lydende. Det er utroligt hvor meget sådan en maskine larmer. Der er mange forskellige lyde, dyb brummen, hamrende lyde, ja, det er svært at forklare. På et tidspunkt var jeg ved at grine lidt, for det lød som en vaskemaskine der centrifugerede og jeg tænkte at det må være sådan det er at være vasketøj Jeg kom også ud i noget der lød som en alarm under et bombeangreb..

Heldigvis skifter lydende meget, så lige når man når et punkt hvor man tænker at NU kan man ikke holde det ud mere, ja så kommer der en ny lyd.

Jeg valgte at fokusere på mit åndedræt og tælle. Jeg oplevede at de dybe brumme-lyde gjorde det svært at tælle, men så havde jeg på den måde fuld fokus på at finde de rigtige tal. En gang imellem fandt jeg nogle får frem, der sprang over et hegn og, tja det er sjovt som ens fantasi arbejder, der kom også et billede frem af nøgne mænd, der hoppede over et højt ståltrådshegn – hehe

Det tog ca. 45 minutter og jeg nåede kun til 800. Jeg var glad da jeg kom ud. Vi snakkede lidt om lydende og hun fortalte at da det var hovedet jeg fik scannet, havde hun været nød til at bruge en af de værste lyde, men jeg fandt aldrig ud af hvad det var for en – pyt med det.

Jeg købte lidt slik og en sodavand til turen hjem, for jeg var bare TRÆT og skulle hele vejen fra Viborg til Saksild.

Lyset forude, var ikke det for enden af røret, for jeg havde jo lukket øjnene

Jeg vil ikke fortælle for meget da der er flere personer involveret, som jeg ikke vil snakke om på min blog, men jeg vil bare sige at der er hul igennem til en person i sundhedsvæsnet, der endelig har sat ord på min tilstand, ord som jeg selv har tænkt, men som ingen, af de utallige læger jeg har set, har gidet undersøge mig for.

Han tager hånd om min sag, jeg prøver at lade være med at håbe for meget. Hvis det er det her, så bliver jeg ikke rask, det er kronisk, men i det mindste får jeg en afklaring og kan komme videre med mit liv – DET er stort!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

Undskyld, men jeg gider simpelthen ikke finde et billede til det her indlæg, vil bare lige af med lidt galde, igen, over min færden i det danske sundhedsvæsen.

I dag akupunktur hos den akupunktør, som min neurolog arbejder sammen med “det kan måske hjælpe”.

“Goddag”, siger hun og alt det der. “Du har problemer med den venstre arm, der sover”. “Nej, siger jeg. Det er så lille en ting, og sikkert bare en nerve der sidder i klemme. Mit problem er smerter i hele kroppen, hele tiden.. og så er det højre arm, ikke den venstre”.

Jeg går i gang med at forklare mine smerter og hun siger nu at hun jo ikke er læge (nej, den har jeg gættet), men at jeg helt sikkert ville kunne have glæde af kinesisk akupunktur (som er?) men det må hun ikke tilbyde her i klinikken. Nu vil hun jo ikke tage xx’s patienter (nej? så lad være), men jeg kunne komme hos hende privat.

Prisen i klinikken er 300,- (som jeg får gratis da det er en del af min “behandling”), og jeg vil selvfølgelig få det til samme pris hos hende privat, men! – og det er nu I skal holde fast.. “hvis det er uden kvittering, er det kun 200,-”

Tada! Igen er jeg en pose guld som endnu et dumt s… i det danske sundhedsvæsen vil have del i..

Jeg orker ikke mere…

Nu samler jeg min historie, skriver et langt brev til min læge og beder ham sørge for at der bliver taget hånd om mig, for det her, det er da helt til grin..

Kan I have en dejlig aften

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

Træt på den fede måde

- at tro jeg på nogen som helst måde er i stand til at skrive et blogindlæg i den tilstand jeg er i lige nu, er nok for meget at forlange, men!

Jeg vil så gerne lige have lov at sige TAK til alle I dejlige piger, der deltog i Mosekonens blogtræf i Brande på Café Tankefryd.

Jeg håber ikke at jeg snakkede for meget, men jeg var/er så utrolig glad for det dejlige, positive, kreative selskab og jeg er trææææææt – men på den fede måde

Lidt træls at være fyldt med en masse jeg gerne vil, men uden energien til at gøre det. Tror bare jeg laver en kop the og ser om der er et eller andet der gerne vil hækles..

Glædesbobler Tove? Tror jeg befinder mig i en lige nu og jeg siger tak

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!

Strand Bamsen Rita rettet

Der er lavet en mindre rettelse til Strand Bamsen Rita.

Det er de sidste 3 linjer i spanden, hvor der er angivet forkert total antal masker, det betyder ikke noget for selve opskriften

Tak til Camilla!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!