Måneds Arkiv: marts 2012

Den "kloge" Mormor

Funderer lidt over hvordan vores roller i livet er i konstant forandring, nogle gange uden at vi ligger mærke til det, andre gange meget tydeligt.

Jeg blev Mormor sidste år, i oktober. Allerede da min dejlige datter var gravid, kunne jeg mærke at tingene ændrede sig. Vi har altid været meget tætte og det var fantastisk at følge med i hendes udvikling som mor.

Stolt var jeg, stolt over hvor ansvarlig hun var med hendes krop og det lille, ufødte barn. Ingen chancer blev taget med noget, selv hvad neglelakken indeholdte var vigtigt og selv da andre unge mødre argumenterede over at man skal “slappe lidt af”, betød barnet altid, alt.

Jeg hentede dem om natten, da de skulle på fødegangen. Hun var stille og fokuseret. Der blev ikke sagt meget, men hele tiden havde jeg lyst til at råbe: “det der er min datter”. Der var styr på det hele og den nervøse far, var slet ikke så nervøs, men hele tiden til stede og med hende hele vejen.

Det blev jordmoderen, der hentede mig og jeg græd da jeg så min smukke datter ligge i sengen med den lille, buttede pige ved brystet. Hun var mor, så smuk en mor. Jeg var Mormor, Mormor! Havde lyst til at blive usynlig og bare sidde og kigge på dem resten af dagen, men jeg gik så den lille familie kunne nyde hinanden og deres nye, store lykke – mit barnebarn!

Det var en stor omvæltning for mig (og helt sikkert også for den lille familie) at der nu var et lille barn i familien. Jeg  sad lidt på sidelinjen og kiggede på. Det skal absolut ikke forstås negativt, jeg havde fuld forståelse for at der ikke var den tid og overskud til snak som vi før havde haft, det kom bare bag på mig, på en eller anden måde.

Jeg forsøger altid at lade være med at blande mig. Jeg ved hvor vigtigt det er at lære og finde ud af at man har det inden i sig, evnen til at være forældre, at det bare kommer efterhånden som man skal bruge det. Selvom jeg ikke blander mig, kan jeg dog godt tænke ting, der ikke bliver sagt og sørme om det ikke bliver gjort til skamme

Første ting var nok at lille Rose ikke brugte undertøj så meget. Jeg tænkte at det da vist var for koldt. MEN jeg skulle jo lære at stole på at den dejlige mor selvfølgelig vidste hvad der var bedst for hendes barn – Rose er nemlig et utrolig varmt barn og kan slet ikke holde til at have for meget tøj på. Derfor strikkede jeg også lidt forgæves til den lille skat, men hyggeligt var det.

Janne og Lars var ikke meget for store familiesammenkomster og når de var med, måtte Rose ikke “gå rundt”. Janne sagde “Hun bliver overstimuleret”. Jag havde lidt ondt af familien og sådan lidt “det tog i da ikke skade af”, men igen – mor ved bedst og jeg bøjer mig i støvet og undskylder.

Rose blev hurtig overstimuleret og kunne slet ikke klare så mange indtryk.

Alt hvad den lille familie har gjort for mit smukke, vidunderlige barnebarn har været lige det hun har trængt til, haft behov for. Det er der ingen tvivl om og jeg er stolt over at se min datter som mor, ikke “en ung mor”, selv om hun kun er 22, men en utrolig ansvarlig, moden, fornuftig, kærlig Mor.

Jeg ved ikke hvor jeg startede eller om mine skriverier passer til titlen, det er også lige meget – der blev skrevet det, der skulle skrives

Roses første tand

Som rosinen i pølseenden kan jeg fortælle at Roses første tand netop er brudt igennem

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt

- kig ind og vær med!