
Aggressiv Tulle Momsemor
Yihaa! Sikke det går her i huset, eller campingvogn bliver det nok..
Lige et kort indlæg for at fortælle at jeg nu oplever en ny bivirkning af de piller, jeg stadig tager.
Jeg forsøgte jo helt at holde med lykkepillerne men måtte desværre sande at så let gik det ikke og jeg er nu på en enkelt pille om dagen. Det er typen Xeristar.
Jeg er rimelig stabil når jeg får lov at følge mit eget tempo, tuller rundt og i det hele taget ikke skal tage stilling til noget.
Nu er det så bare sådan at jeg i de sidste par dage har oplevet noget nyt, faktisk lidt underholdende når det altså ikke lige står på og heldigvis noget vi kan grine af og lave sjov med.
Jeg bliver glødrødende aggressiv. Sådan helt oppe på dupperne, gem knivene væk aggressiv.. over meget små ting. Heldigvis ikke hele tiden, men når det sker, så er kroppen bare helt klar til nærkamp og jeg er sikker på at jeg kunne klare hvem som helst.
På den positive side så har det hjulpet mig til at være bedre til at sige fra og sige min mening.
På den negative side har jeg ikke haft lyst til at være sammen med nogen, fordi jeg “ikke kan holde dem ud i mit hoved”.
Nå, men hvor om alting er, så har jeg virkelig en dejlig kæreste. Fotografen støtter og sørger for at jeg smiler over alt det her og så går det hele lidt lettere.
Har læst Dorthes indlæg her til aften, som har mindet mig om at jeg ikke får mediteret/dyrket mindfulness mere og det er dumt, for det er så dejligt at få slappet helt af – derfor har jeg nu fundet mine MP3er med Jon Kabat-Zinn frem og vil ligge en plan for hvornår – så må vi se at få Tulle Momsemor ned på jorden igen :O)
- kreative hilsner fra Tulle Momsemor
PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
- kig ind og vær med!