Tulle Momsemor

Forfatterens detaljer

Navn: Marianne Topping
Dato registreret: 30. september 2011
URL: http://www.tullemomsemor.dk

Biografi

Tak fordi du vil efterlade en kommentar - det betyder utrolig meget for både mig og andre, der skriver en blog :) -.-.-.-.-.-.- Første gang du skriver en kommentar, skal jeg lige godkende den før den bliver vist på siden, men efterfølgende kommentar bliver vist med det samme. Jeg læser og besvarer alle kommentar, men måske ikke lige med det samme ;) -.-.-.-.-.-.-

Seneste indlæg

  1. Positiv indgang til livet.. — 23. maj 2013
  2. Bedstemorfirkant med ugler — 23. maj 2013
  3. Converse Hjemmesko — 23. maj 2013
  4. Pusle Bold – Amish Puzzle Ball — 21. maj 2013
  5. Jeg er så glad for mine grydelapper :) — 20. maj 2013

Mest kommenterede indlæg

  1. GiveAway – Hækl en lækker snegl — 108 comments
  2. Projekt 2: Hæklet mus | FÆRDIG — 75 comments
  3. Ny GiveAway – Vær Med! — 69 comments
  4. GiveAway Hæklet Bi – Opskrift og garn — 62 comments
  5. GiveAway fuld af kryb! — 60 comments

Forfatterens indlægs liste

sep 30

Skal jeg skabe selv?

Nogle gange er der ikke langt fra ide til handling her i huset og andre gange kan jeg gå rundt om et projekt i meget lang tid.

For hvad der føles som meget lang tid siden, skulle min datter Janne og jeg hækle hvert vores etui til hæklenåle. Janne blev færdig med sit, men jeg gjorde ikke.

Projektet viste sig at være for stort, altså selve hæklearbejdet og jeg kunne bare ikke blive tilfreds med resultatet. Det var etuiet fra Lutter Idyl.

Jeg har siden syet en taske til mine hækleprojekter, så jeg kan tage dem med på farten, den er jeg rigtig glad for – lille og lige som den skal være :)

Nu har jeg siddet og kigget efter mønstre til en lille pung til mine hæklenåle, altså en der skal syes og det er ikke lykkes mig at finde lige den helt rigtige..

Derfor er jeg nu begyndt at planlægge syningen af egen opfindelse.. eller helt egen bliver det jo ikke. Den vil helt sikkert blive præget af alle de ideer jeg har set rundt omkring.

For en gangs skyld vil jeg ikke bare kaste mig over det, men gøre det omhyggeligt denne gang :)

Første trin er at klarlægge behovet, altså hvad skal denne pung kunne indeholde. Her er min liste, hvis jeg har glemt noget, må du meget gerne skrive det – jeg vil gerne have det hele med :)

  • plads til 15 hæklenåle
  • lille lukket lomme til målebånd, omgangstæller, saks
  • løkke/bånd til markører
  • filt til isætning af synåle og knappenåle

Det er hvad jeg kan komme i tanke om.

Noget helt andet er at jeg har et tilbagevendende problem. Jeg har jo for det meste gang i en del ting på samme tid og glemmer altid at notere hvilken størrelse hæklenål jeg bruger til hvad… det er virkelig frustrerende. Er der et godt tip til hvordan det let kan løses? :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/30/skal-jeg-skabe-selv/

sep 28

Neurolog kuren?

Neurolog kuren?

Neurolog kuren?

Jeg har lige brug for at lave en sundhedsmæssig opdatering, da mit helbred fylder lidt meget i den her uge.

Jeg har nu fået dobbelt tjekket en specifik blodprøve og min læge har snakket med en specialist omkring prøvesvaret.

De mener begge at der kan være tale om muskelbetændelse og jeg får derfor en henvisning til en neurolog.

Jeg aner ikke hvad muskelbetændelse er og jeg kan heller ikke finde et entydigt svar på nettet. Min egen læge vil ikke kalde det andet – jeg ved ikke om det er fordi han er bange for at tage fejl, men det er første gang jeg har oplevet en læge være så vag med svar…

Nu kan jeg så vente på en henvisning. Det er ok på en måde, nu sker der lige som noget i sagen.

Smerterne har eskaleret i denne uge, nok eftervirkninger fra vores lille tur. Jeg har haft svært ved at håndtere dem, specielt fordi det kræver ro og da Fotografens virksomhed er ved at flytte lokaler, med en masse problemer til følge, har jeg ikke kunnet “slå fra”.

Ynk! Sorry for det, men engang imellem bliver man nød til at lufte ud :)

Nu vil jeg give mig i kast med at læse jeres blogs og besvare lidt mail der ligger. Sønnen og Fotografen er på arbejde til sent i aften, så her er stille og roligt.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/28/neurolog-kuren/

sep 26

Hvor bor din Gud?

Köln domkirke

Köln domkirke

Sikke en titel, ikke?

Her til aften havde jeg en snak med min søn, Nikolai, der er 19 år gammel og imod alt der har med religion at gøre, lige meget hvilken trosretning.

Det er en svær snak at have, for jeg mener ikke at der er nogen der har ret eller ikke, men bare at det er en personlig ting, som man skal respektere, dog ikke når det går imod menneskerettigheder eller når der gribes til vold og terror.

Selv kristendommen har vold og ødelæggelse i baggagen og hvorfor? Jeg fatter det ikke og min egen religion har jeg det også lidt svært ved.

Jeg er vokset op med kristendom og er måske det min søn vil kalde hjernevasket :) Jeg har svært ved at tro på Gud og jordens skabelse, for videnskaben har jo bevist det modsatte, fred med det – i bund og grund er det jo lidt lige meget – vi er her.

Jeg tror på et liv efter døden. Både fordi jeg gerne vil tro på at vi skal ses igen og det gør døden lettere at magte, men også fordi jeg tror på at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se og for det meste føle.

Jeg går ikke i kirke, anden end til jul engang imellem. Min Gud, hvis han findes, har ikke brug for at man tilbeder ham, han er altid hos os.

Vi har været i Köln 4 gange nu. De første 3 gange var for at komme til nytårs koncert med André Rieu. Min musiksmag spænder vidt og det her, ja det måtte opleves og det var en stor oplevelse.

Tilbage til Gud :)

I Köln er der den mest forunderlige, store domkirke. Fotografen har ikke taget billeder af den udenfor, for den er fotograferet så mange gange, at det ikke kan gøres anderledes eller bedre :)
Første gang jeg så den, første gang jeg trådte ind gennem døren..  var mine tanker: “Hvis Gud findes, så bor han her” .. det kan simpelthen ikke beskrives den følelse man får.

I år da vi besøgte kirken, da var mine følelser anderledes. Jeg sad på en bænk derinde og kiggede rundt og begyndte at se alle de billeder og udskæringer af lidelser. Sådan er min kristendom og min Gud ikke, det er kærlighed, tilgivelse og omsorg. Jeg tænkte også på alle de mennesker, der slavede for at bygge kirken, hvor mange der måtte dø for at kirken kunne blive så stor og så høj, hvor de måtte have ødelagt deres kroppe af de tunge sten og det hårde arbejde – og for hvad?

Jeg vil stadig nyde at besøge domkirken i Köln, fremover for arkitekturen og ikke for at besøge min Gud, han er jo lige her og behøver ikke flotte rammer :)

Pas på jer selv og vær gode ved hinanden.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/26/hvor-bor-din-gud/

sep 26

Serveren gik i knæ

Serveren gik i knæ

Serveren gik i knæ

Puha hvor var det hårdt at undvære jer i går.

Serveren, hvor mit webhotel ligger, som indeholder min blog, gik i knæ på grund af diverse uheld i går – det sker heldigvis meget sjældent.

Nu ser det ud til at vi er på banen igen :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/26/serveren-gik-i-knae/

sep 24

Lækkert garn Give Away

TulleMomsemor Give Away Garn

TulleMomsemor Give Away Garn

Ja, jeg kan også strikke lidt og engang imellem kommer jeg til at lave impulskøb – her er et af dem :)

Total lækkert garn, købt til en hue og tørklæde, men farven var bare ikke mig. Jeg er ret sikker på at der er garn nok til både huen og tørklædet, men udgangspunktet for købet var et tørklæde, så det er der garn nok til.

Meningen er at der strikkes med en tråd af hver. Opskrift medfølger men det betyder jo ikke at det lige er det du skal strikke med garnet :)

===== Regler for Give Away =====

Tjaa, jeg samler ikke på faste læsere, for så bliver jeg stresset over at skulle levere noget godt og jeg gider heller ikke at man bliver fast læser bare for at deltage i en Give Away. Jeg regner med at du kigger ind når og hvis du har lyst :)

Derfor får du et lod hvis du skriver en kommentar lige her og hvis du selv har en blog, kan du få et lod mere ved at skrive lidt om hvad din blog handler om – så kan det jo være at jeg kigger ind eller at andre her får lyst til det.

Hvis du ikke har en blog, men gerne vil have et ekstra lod, skal du bare skrive lidt om hvad det betyder for dig at strikke.

Jeg trækker en heldig vinder på mit barnebarns fødselsdag, nemlig den 10. oktober – samme dag fejrer jeg hende ved at skyde den næste Give Away i gang, som denne gang er til jer, der elsker at hækle dyr og andre sjove ting – her er både opskrift og garn med i puljen og tema? Tjaa.. vi nærmer os jo julemåneden med hastige skridt og nej, det er ikke en nisse :)

===== =====

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/24/laekkert-garn-give-away/

sep 24

Paranoia efter lægesamtale

Rask igen?

Rask igen?

Har fået taget en million blodprøver hos min nye læge for at se om han kan hjælpe mig med at finde årsagen – og måske behandling – for mine konstante smerter.

Ringede i dag for at få svar. Sekretæren vendte frem og tilbage og til sidst fik jeg besked på at lægen selv ville ringe.

Samtalen var lidt underlig og jeg har fået paranoia efterfølgende på hvad jeg mon fejler :(

Der er blevet taget en prøve, som min anden læge og sygehuset ikke har taget før. Den viser en betændelsestilstand i musklerne. Jeg skal ind og have taget en mere for at være sikker på at det ikke bare var et øjebliksbillede.

Jeg spurgte til sidst “hvis nu det er hvad du mener det er, kan jeg så blive rask?” – sjovt som der ikke kom navn på noget..

“Tja, du bliver i hvertilfælde sendt videre i systemet”.. hvad betyder det?

Blodprøve i morgen og så må vi tage den derfra. Sjovt ikke, som man ikke fokusere på at han måske har fundet frem til hvad jeg fejler og at der måske er en chance for at jeg kan blive rask – i stedet begynder man at pille i små detaljer så man til sidst, helt sikkert, er ved at dø.. undskyld min humor, jeg er ok :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/24/paranoia-efter-laegesamtale/

sep 23

Hjem, kære hjem

Hjem, kære hjem

Hjem, kære hjem

“Ude er godt – hjemme er bedst” – ja, så kom vi endelig hjem fra Køln. Det har været nogle meget hårde dage, der helt sikkert sender mig til tælling i morgen når min krop finder ud af at der er tid til det nu :)

Jeg kommer nok til at skrive et indlæg eller to omkring vores tur – med lidt billeder, da der var nogle ting, der satte gang i tankerne – men lad os nu se.

Jeg fik først hæklet lidt på vejen hjem i toget, her blev jeg færdig med en af de ting, der hører til Roses 1 års fødselsdagsgave og næsten færdig med den anden ting. Jeg glæder mig til at vise jer dem, men hun skal først have gaverne den 7. oktober og hendes mor vil gerne overraskes :)

I morgen har jeg ikke lagt faste planer, for jeg ved endnu ikke hvordan min krop reagerer på turen, dog er der en hel del som jeg meget gerne vil i gang med og det er blandt andet at få pakket vores camping-poser ud så jeg ikke behøver se sorte sække over det hele..

Jeg glæder mig også til at indhente det forsømte på jeres blogs – jeg har faktisk savnet jer – jeg er slet ikke god til at være væk hjemmefra, specielt ikke i en by hvor der mindst må bo 1.000.000.000.000.000.000 mennesker – eller sådan føltes det :)

Håber at I har hygget jer mens jeg var væk – hav en fantastisk dejlig uge!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/23/hjem-kaere-hjem/

sep 17

Nu med overlocker tråd!

Overlocker tråd

Overlocker tråd

Ja ja, hastværk er lastværk. Er nu kommet så langt at jeg har fået købt tråd til overlockeren. I aftes så jeg DVD’en, der kom med dyret og lærte lidt om alle de fine ting, jeg vil få ud af den.

Faktisk burde jeg været rigtig stolt af mig selv i dag, for jeg har nået så mange ting, endda ting som jeg ikke finder særlige rare at fortage.

Jeg er blevet klippet, total tiltrængt og total dejlig, nu da det er overstået. Frisøren var af typen der forsøgte med snak et par gange og kunne fornemme at det var jeg ikke til i dag, så der var fred og ro.

Jeg brød mig ikke så meget om at se mig selv i spejlet, men hvad pokker, sådan er der nok også andre der har det – det er for virkeligt i forhold til hvordan jeg forestiller mig at jeg ser ud ;O)

Jeg fik også købt lidt nyt tøj. Sorte slap-af-og-vær-dig-selv jogging bukser, dem jeg har og elsker er falmet lidt, så de her er fine til vores Tysklandstur.

En skjorte, 2 bluser uden ærmer og en poncho, yes! Jeg har købt en strikket poncho, burde nok lave den selv, men det når jeg jo ikke. Har altid ønsket mig en og jeg så slet ikke så tyk ud som jeg havde forestillet mig jeg ville!

Det blev også til et par cowboybukser. Dem jeg har nu, er blevet for små. De nye er i stræk og da de er købt i butik Fed, som jeg kærligt kalder min butik for “Kvinder med kurver” er størrelsen 2 numre under det jeg normalt er og det er jo fint for selvtilliden!

Mit besøg hos min nye læge var lidt lala, men han skal have en chance. Jeg havde Fotografen med da jeg selv har svært ved at forklare hvor dårligt jeg har det med smerterne. Nu er der taget alle de blodprøver, der kan tages. Jeg har allerede været hos en specialist og fået at vide at jeg ikke har en gigt sygdom, så hvis mine blodprøver er i orden, så er der kun “sjælen” tilbage – som min læge sagde..

Det ved jeg ikke hvordan jeg har det med, men lad os nu se. I det mindste er vi nu gået i gang med endnu en udredning – man kan jo altid håbe på det bedste :)

Fotografen spurgte lægen om der egentlig var grund til at jeg fortsatte med lykkepillerne da jeg ikke havde nogen gavn af dem – det var der ikke, så nu skal jeg til at trappe ud af dem og se hvad der så sker. Det er jeg lidt nervøs for, men efter et halvt år med nye piller og forskellige doser, så har jeg prøvet det før. Da det er kapsler bliver jeg nød til at åbne dem og dele indholdet i 2 for at trappe langsomt ned, men jeg venter nu til vi har været i Tyskland :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/17/nu-med-overlocker-trad/

sep 17

Øjn fra USA – Købt på ETSY

Øjn fra USA

Øjn fra USA

Jeg køber de fleste af mine hækleopskrifter på ETSY eller Ravelry.

ETSY er det svært ikke at blive fristet, der er simpelthen alt hvad hjertet begærer – også de ting du ikke vidste hjertet begærede :)

I begyndelsen foretrak jeg at hækle øjn på mine skabninger, da jeg var bange for at knapper eller perler skulle falde af og blive farlige for lille Rose.

Så fandt jeg ud af at der faktisk blev lavet sikkerhedsøjn, der er mere end almindelig svære at skille ad igen, faktisk er det ikke lykkes mig endnu :)

Med disse øjn, syntes jeg at skabningerne får et mere levende udtryk og da jeg faldt over butikken 6060ETSY, var jeg solgt!

Der er de smukkeste øjn, næser og alt muligt andet. Det er billigt og det gik hurtigt. Pakken blev sendt fra USA den 7. september og forsøgt levereret den 12. september (var ikke hjemme).

Jeg købte også led, der kan bruges ved samling af de hæklede dyr/skabninger. Det gør ledene mere bevægelige og er noget jeg vil eksperimentere mere med. Tror dog ikke jeg kommer til at bruge de største led jeg fik købt :)

Jeg er stadig i gang med mine hemmelige fødselsdagsprojekter, mere om dem senere!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/17/ojn-fra-usa-kobt-pa-etsy/

sep 16

Posedamen Tulle

Pose fuld af kreativitet

Pose fuld af kreativitet

Vi har tømt campingvognen i dag – på en pludselig indskydelse, sådan noget som aldrig virker for mig, men planlægning er heller ikke min stærke side, så vi gik i gang.

Hvert år fatter vi ikke at vi skal slæbe så meget med hjem, det er altid meget mere end vi regner med. “Det tager ikke så lang tid”  - nej, måske klarer vi det på relativ kort tid, men hold op der er meget.

Da jeg fik tømt alle mine gemmer for garn og hæklede dyr, ja så fyldte det så meget her. Det skal endda siges at posen ikke er en almindelig sort affaldssæk, det er en rigtig stor, sort sæk :)

Så er der vist garn nok til vinteren, eller nej, det er der nok ikke hvis det står til mig – og det gør det jo.

Jeg klarede nedpakningen fint, men da jeg skulle tømme køleskabet gik det galt og jeg kunne ikke overskue mere, derfor bliver det først tømt tirsdag morgen, hvor vi kører ned og lukker af.

Hjemme kom søn Nikolai og hans kæreste, Kathrine heldigvis og hjalp med at bære op, ellers tror jeg nok at jeg havde opgivet – jeg var træt.

En af de ting, som min sygdom har gjort meget værre, er mit behov for orden omkring mig – jeg er lige glad med hvordan andre bor, det påvirker mig ikke, men hjemme hvor jeg skal fungerer, der skal der være orden omkring mig og gerne rent. Det sidste kan være lidt hårdt da jeg får smerter af den mindste fysiske udfoldelse.

Lige nu er meget af mit liv i poser, simpelthen fordi jeg ikke har kræfter til at få pakket ud. Fotografen har hjulpet det han kan, og resten er nu gemt væk i soveværelset – så kan jeg tage det lidt af gangen,

Når vi kommer hjem fra vores Tysklandstur, skal jeg i gang med en hovedoprydning og rengøring – det bliver dejligt at komme til bunds i det hele :)

Jeg efterlader jer med billeder af vores pose-rod – nu vil jeg nyde en kop te!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/16/posedamen-tulle/

sep 15

Hæklenålen gløder

Crochet cigarettes

Crochet cigarettes

Nej, jeg har ikke hæklet disse cigaretter, men er de ikke seje?

De er hæklet af Kate Jenkins, hende kan du se mere af her!

Jeg hækler også, rigtig meget og af flere forskellige grunde.

For det første er der en lille, vidunderlige pige, ja, mit barnebarn Rose, der bliver 1 år i begyndelsen af næste måned. Jeg har allerede købt gaven, men kom i tanke om noget, der også skulle med og derefter en ting mere, der også skulle med – hvad vil jeg selvfølgelig ikke skrive endnu, da moderen, min datter, også gerne vil overraskes :)

- det bliver dog rigtig flot, tror jeg :)

Den anden grund til at jeg hækler, er at jeg ikke har det så godt for tiden og hvis jeg ikke hækler, så sover jeg. Jeg har allerede sovet ca. 4 timer i dag og orker ikke mere – det giver vist sig selv!

Det hjælper mig at hækle, men det fjerner selvfølgelig ikke grunden til at jeg hækler…

På tirsdag skal vi til fotomesse i Køln. Busturen starter tirsdag aften, i Århus, kl. 22 og ender ved messen (direkte der) onsdag morgen kl. 10. Så hedder det 8 timer på messen inden vi bliver kørt til hotellet for at spise aftensmad.. Torsdag skal vi bruge på at gense byen og fotografen vil gerne tage nogle billeder. Fredag hedder det også bytur før vi kører hjem om eftermiddagen og lander i Århus ved midnat.

Det bliver utrolig hårdt for mig, men jeg føler heller ikke at der er noget ved at sidde hjemme hele tiden – sådan en kone er der vel ingen der gider at have :)

Den fredag aften/nat vi kommer hjem, er også starten på den weekend hvor vi skal tage telt ned og pakke campingvognen sammen. Det er ikke så slemt, for den skal blive stående, men alt skal med hjem og vaskes og der skal tømmes for madvare.

Øv, øv, øv.. men jeg overlever nok, forsøger bare at tage den med ro og det er her at hæklenålen hjælper meget, jeg slipper kaos-tankerne :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/15/haeklenalen-gloder/

sep 13

Der er også andre, der har koner med

Konen skal med

Konen skal med

Fotografen tager Tulle med til Køln, der er nemlig fotomesse. Vi skal med en medieskole eller noget i den retning,med bus..

Tirsdag aften kl. 22 triler vi ud fra Århus på en 8 timers bustur til Køln. Ankommet, er der messebesøg til kl. 18..

Vi skal også lidt rundt i byen for Fotografen vil gerne tage billeder af domkirken. Her har vi været nogen gange efterhånden. Har været til en del nytårskoncerter dernede.

Jeg glæder mig… eller hvad? “Der er også nogen af de andre, der har koner med”.. ja.. og? Koner? Kone?

Tror jeg tager min nye hækletaske med og finder et stille hjørne, eller også finder vi et hjørne til 2, for Fotografen har et dårligt knæ og kan næsten ikke gå, men det går nok..

Jov, Tulle på fotomesse i Køln.. skal nok lave en rapportage fra det store udland :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/13/der-er-ogsa-andre-der-har-koner-med/

sep 13

At bekymre sig for andre

At bekymre sig for andre

At bekymre sig for andre

At bekymre sig for andre er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men en ting har jeg allerede fået ud af mine 2 besøg hos psykologen:

Jeg skal lære at give slip og ikke hele tiden være den, der skal bære byrden for alle andre..

Har lige taget mig selv i at gøre det igen. Der kørte den her bekymrings-plade i mit lille hoved:

Det er synd for Nikolai
Nikolai kører bil for Fotografen i dag, da han har dårlig knæ. De er på vej hjem fra Odense og jeg ved at Nikolai skal hente hans kæreste kl. 20 i Randers, men først skal han læsse Fotografen af her i Saksild.
Jeg bekymrer mig for om han når det og hvis ikke, hvordan han og kæresten så ellers får det til at passe.
Det kan jeg ikke gøre noget ved – det er ikke mit problem!

Det er synd for min psykolog
Jeg havde en tid på næste fredag men i mellemtiden har Fotografen og jeg fundet ud af at vi skal en tur til Køln fra tirsdag til fredag. Jeg sendte en mail og aflyste tiden. Min psykolog skrev tilbage at der også var en anden, der havde aflyst i denne uge.
Jeg bekymrer mig for hendes løn, for hun lever jo af at vi kommer der. At vi overholder vores tider så hun kan have et overblik over hvor mange penge der går ind.
Det er ikke mit ansvar – det er ikke mit problem!

Det er synd for Fotografen
Virksomheden skal flytte lokaler og de skal være ude af de nuværende den 1. november. Han er i Odense for at ordne lejekontrakt på de nye lokaler. Der er en masse der skal ordnes for ikke at snakke om at flytte alt materiellet. Han har meget ondt i sit knæ og kan ikke gå så meget og slet ikke køre bil. Der er meget at have styr på.
Jeg bekymrer mig for hans helbred og jeg syntes det er så hårdt for ham, alle de ting han skal klare selv, fordi jeg er for syg til at hjælpe ham, som jeg gerne ville.
Det kan jeg ikke gøre noget ved – jeg skal acceptere og respektere at jeg er syg!

Det er synd for min hamster
Vi skal til Køln fra tirsdag til fredag i næste uge.
Jeg bekymrer mig for hvordan den skal klare sig i 3 dage og hvem der eventuelt kunne give ham vand og se til at hans vandbeholder ikke falder ned.
Det er så lille et problem at det ikke er et problem :)

Sådan fortsætter det bare.. den eneste det ikke er synd for, den eneste, jeg ikke bekymrer mig for – det er mig…

 

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/13/at-bekymre-sig-for-andre/

sep 12

Til en kær ven

“The most beautiful people we have known are those who have known defeat, known suffering, known struggle, known loss, and have found their way out of the depths. These persons have an appreciation, a sensitivity, and an understanding of life that fills them with compassion, gentleness, and a deep loving concern. Beautiful people do not just happen.”
- Elisabeth Kübler-Ross

Venskab

Venskab

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/12/til-en-kaer-ven/

sep 11

Hækle Krea Taske

Min nye hækle krea taske

Min nye hækle krea taske

Jeg er så glad for min taske…” haha! Yes! Jeg har syet! Efter en længere pause, er det endelig lykkes mig at sy noget brugbart – en Hækle-Krea-Taske :)

Jeg har egentlig haft stoffet til sådan en taske i lang tid, og ville lave mønster selv, men så faldt jeg over et, der bare var alt det jeg ville have – super! Jeg manglede lige et stykke stof til bunden og inden jeg havde set mig om, havde jeg købt nyt stof til hele tasken, for de her lilla farver kunne jeg ikke stå for!

Tasken er ca. 26cm høj og 30cm bred. Lille, men stor nok til at have et hækleprojekt i, samt masser af garn. Lommerne er ikke dybe nok, efter min mening, så når jeg laver den næste og det gør jeg, så skal det laves om.

Min vidunder maskine, den nye (første) overlocker er blevet pakket ud og står og ser spændende ud. Der følger en masse udstyr med og en DVD.. haha.. kompleks! Jeg har trådet sådan en før, så det skal nok gå og når jeg engang får snøvlet mig sammen til at få købt tråd til den, så kommer det til at køre der’ud’af :)

Jeg efterlader jer med billeder af min vidundertaske – skønt at være fri for plastikposer i fremtiden!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/09/11/haekle-krea-taske/

Page 20 of 48« First...10...1819202122...3040...Last »

Featuring Recent Posts WordPress Widget development by YD