Tulle Momsemor

Forfatterens detaljer

Navn: Marianne Topping
Dato registreret: 30. september 2011
URL: http://www.tullemomsemor.dk

Biografi

Tak fordi du vil efterlade en kommentar - det betyder utrolig meget for både mig og andre, der skriver en blog :) -.-.-.-.-.-.- Første gang du skriver en kommentar, skal jeg lige godkende den før den bliver vist på siden, men efterfølgende kommentar bliver vist med det samme. Jeg læser og besvarer alle kommentar, men måske ikke lige med det samme ;) -.-.-.-.-.-.-

Seneste indlæg

  1. Positiv indgang til livet.. — 23. maj 2013
  2. Bedstemorfirkant med ugler — 23. maj 2013
  3. Converse Hjemmesko — 23. maj 2013
  4. Pusle Bold – Amish Puzzle Ball — 21. maj 2013
  5. Jeg er så glad for mine grydelapper :) — 20. maj 2013

Mest kommenterede indlæg

  1. GiveAway – Hækl en lækker snegl — 108 comments
  2. Projekt 2: Hæklet mus | FÆRDIG — 75 comments
  3. Ny GiveAway – Vær Med! — 69 comments
  4. GiveAway Hæklet Bi – Opskrift og garn — 62 comments
  5. GiveAway fuld af kryb! — 60 comments

Forfatterens indlægs liste

feb 22

Endnu et overstået lægebesøg i går

Søvnløs

Søvnløs

Jeg har været til opfølgning på depression behandling hos lægen i går. Jeg fik et EKG, som er noget nyt lægen skal følge op på når man er i behandling med lykkepiller og får dosis reguleret.

Jeg gik på dobbelt dosis for 2 uger siden, men det har ikke gjort nogen forskel.

Mit udgangspunkt var egentlig at få en henvisning til en psykiater. Det fik jeg sidste gang og hun var med til at udrede hvilken medicinsk behandling jeg skulle have.

Det blev dog afvist med at der stadig var andre behandlinger vi ikke havde prøvet af og at “der i øvrigt var 1 års ventetid” – det er sgu da uhyggeligt!

Nu har jeg fået nye piller, der øger mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. De andre piller øgede kun mængden af serotonin. Så er det spændende om det virker.

“Hvordan sover du”, blev jeg spurgt og jeg sagde fint, for det syntes jeg at jeg gør for tiden. Ud fra det, mente lægen at jeg så skulle tage de nye piller om aftenen for at undgå de værste bivirkninger….

Det gjorde jeg så…

Jeg har ikke sovet i nat og ud over et par gange af ca. 30 minutter i løbet af dagen, har jeg heller ikke sovet endnu. Sjovt nok føler jeg mig ikke særlig træt, bare underlig til mode. Nu bliver det spændende om jeg kan sove i aften :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/22/endnu-et-overstaet-laegebesog-i-gar/

feb 21

HJÆLP! Mit tøj er krympet!

Træk maven ind

Træk maven ind

Det føles som om det er sket natten over, men det passer nok ikke. Når man, som jeg, godt kan lidt at hygge i joggingbukser, ja, så ligger man ikke mærke til at det sker.

Det er nu godt at jeg kan grine af mig selv og vægten, andet ville jo også være dumt. Jeg skal til læge i dag og tog mine jeans ned fra hylden og en langærmet sort t-shirt. Det er mere end 30 minutter siden og jeg har stadig ikke orket at lyne bukserne – de er jo ny-vaskede – det må være derfor :)

Kiggede mine hylder igennem og fandt en stak jeans. “Jeg håber det er fra min fede periode” tænkte jeg og begyndte at trække et par på.. næj, det var det så ikke, det var fra den sidste tynde periode (smed 16kg for et par år siden). Kom i tanke om at Janne havde tilbudt at jeg kunne få mine fede bukser tilbage som jeg havde foræret hende da hun gik igennem en fed periode, måske det er på tide at hente dem hjem :)

Måske skulle jeg investere i sådan en sag her, eller måske skal jeg bare give den en skalle i Jannes Slankeudfordring som jeg glæder mig til at deltage i. Hvis du selv skulle have lyst til at udfordre dig selv sammen med et hold muntre piger, så kan du også tilmelde dig her: Fra rund til sund.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/21/hjaelp-min-toj-er-krympet/

feb 20

To kode eller not to kode

Foto Blog

Foto Blog

Nogen gange ville jeg ønske at jeg havde lidt færre færdigheder end jeg egentlig har. Der er nogen ting, jeg godt kan lide at lave, så som at hjælpe et par dejlige tøser med at få WordPress til at køre som smurt på eget webhotel – det er sjovt. Jeg elsker at tilpasse og prøve nye finurligheder af.

Så er der ting, jeg egentlig ikke kan lide at lave. Denne gang er jeg ved at lave en foto blog til Houdino, alias kæresten Flemming. Der skal jeg bruge Pixelpost og det er for så vidt ikke et problem. Problemet er at få det til at se ud og fungerer helt præcis som han gerne vil have det og det giver problemer.

Jeg skal tænke mere over tingene og i min tilstand (depressionsramt) er det meget svært at sammenholde tanker og løsninger – det hele står simpelhen stille. Når det så kommer til at ligge, så begynder jeg at stresse over det og så vokser det sig rigtig stort og stygt i mit lille, kønne hoved :)

Nå, men jeg har bestemt at jeg skal være færdig med projekt foto blog i morgen, koste hvad det vil!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/20/to-kode-eller-not-to-kode/

feb 20

Tillykke til Jan med de 50 røgfrie dage!

Tillykke til Jan

Tillykke til Jan

Tillykke Jan – du er bare så sej!

Utrolig så glad man kan blive over at fejre andres mærkedage, men jeg tror det er fordi jeg ved helt præcis hvor lækkert det føles :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/20/tillykke-til-jan-med-de-50-rogfrie-dage/

feb 18

Tulle med politiske holdninger

Fjols

Fjols

Her var et langt indlæg om den nuværende problematik omkring arbejdsløse akademikere – altså min mening.

Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på hvorfor jeg hedder Tulle og ikke skal involvere mig i så højtflyvende teorier.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/18/tulle-med-politiske-holdninger/

feb 18

Hæklede kyllinger..

Kyllinger

Kyllinger

..fandt jeg her hos Grysling – de skal helt sikkert hækles ;)

Grysling: Ægget kom før kyllingen…..

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/18/haeklede-kyllinger/

feb 16

100 dage uden røg!

Ingen røg i 100 dage

Ingen røg i 100 dage

Ja, jeg må indrømme at jeg har været meget utålmodig efter at komme hertil, simpelhen bare fordi at jo længere man har været røgfri, jo mere bliver man taget seriøst og ikke “ja, jeg håber da du klarer det” kommentarer :)

100 dage og 4.000 kroner sparet – det er sgu (det må man gerne sige nu) da godt gået, hvis jeg selv skal sige det, og det gør jeg gerne, mange gange!

Det er sjovt som smøgerne hænger ved og er så svære at glemme helt, uhyggeligt egentlig. Den anden nat drømte jeg at jeg 2 gange røg et skod, i smug, på et toilet. Sidste gang var jeg i panik fordi jeg ikke kunne skylle det ud.
Derefter var jeg sammen med Janne og Rose. Vi skal lige til et eller andet og der begynder jeg at sige den magiske sætning “jeg skal lige ud og ryge..” stopper op og med gru går det op for mig at jeg allerede er blevet afhængig igen og nu skal starte kampen forfra.

Behøver jeg sige at det var en grim drøm? Jeg havde det dårligt resten af dagen..

Jeg er lige inde i en periode med kriller. Ikke noget der betyder noget for nogen, bare mere en konstatering. Når vi har spist plejer jeg lige at ryge en smøg inden jeg rydder af, det tager jeg mig selv i at tænke på. Så går den lidt på “uha, hvad gør jeg nu”, “arh”, “jeg kan gå ud og børste tænder” og så ved jeg egentlig ikke hvordan det går derefter, for der er det allerede glemt, jeg når slet ikke at skulle tage stilling til det – det er jo ikke slemt, vel? ;)

Jeg er ikke nervøs for om jeg kan holde mit rygestop. Jeg har gjort det for mig og er stolt af det jeg har opnået. Det her har jeg drømt om de sidste 30 år, det er mit nye liv.

Jeg glæder mig til de næste 100 dage :)

 

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/16/100-dage-uden-rog/

feb 16

Linedanser – sådan er det også

Linedanser

Linedanser

Det er godt at jeg er lidt sej til at se igennem de tunge dage. Op til i dag har jeg haft nogle dage hvor jeg egentlig har syntes at det er blevet lysere i mit liv. Jeg har ikke ligget død på sofaen så meget. Ikke at det har været de store aktiviteter, bare det at jeg kan foretage mig lidt i stedet for bare at stirre ud i ingenting.

Måske blev jeg for overmodig, måske glemte jeg at passe lidt på mig selv og måske glemte jeg at jeg er en smule skrøbelig.

Da jeg stod op i morges kunne jeg mærke at jeg havde mistet balancen. Jeg orkede ikke at kæmpe i mod, så i dag har den stået på sofa. Jeg har blundet en del. Ikke gidet se TV, bare sumpet og været væk.

I morgen er det tilbage på hesten :)

Da jeg ved at der er flere der læser min blog på grund af mine skriverier omkring depression, vil jeg forsøge at finde de indlæg, der passer der og ligge dem ind under kategorien “Momsemor om depression”, på den måde er det lettere at sortere dem, hvis det er det, man ønsker.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/16/linedanser-sadan-er-det-ogsa/

feb 15

Valentine? Det bruger vi ikke her!

Valentine

Valentine - nej tak!

Jeg ved godt at ikke alle romantiske mænd er afgået ved døden, men helt ærligt!

Herhjemme bruger vi ikke Valentine. Det er “opfundet af blomsterhandlere”, “slet ikke en dansk tradition” og “jeg tror mere på at købe blomster når du ikke forventer det”..

Jeg har ingen forventninger. Jeg gør mig meget umage med ingen forventninger at have. Slet ingen overhovedet. Absolut ingen.

Jeg kan godt lide blomster. Jeg syntes at røde roser er romantiske. Ja, jeg ved godt at jeg ikke kan holde liv i dem, men det betyder ikke at jeg ikke nyder de få dage, de holder eller at de ikke betyder noget for mig.

Jeg gider ikke gøre opmærksom på at jeg gerne vil have blomster, forventer lidt at man måske kunne få nogen “bare fordi”.

En bekendt på Facebook skrev at hun havde fået “lækkert lingeri” af kæresten til Valentine – og det er da ikke et helt nyt forhold..

Ridderen på den hvide hest

Ridderen på den hvide hest

Hvorfor går mange af os går døde i vores forhold når det hele bliver hverdag. Ja, jeg ved da godt at vi kvinder også bærer en del skyld, men hvorfor kan vi ikke pleje vores kærelighed lidt bedre, den er jo det værd.

Jeg hører mig selv sige “ja, du har helt ret” for jeg gider ikke andet. Vi er mange der sige “Valentine? Nej, tak” men indeni går vi hele dagen og venter på at der dukker en kærlighedserklæring op, for det er da romantisk!

Det er vel også sådan noget der er med til at holde drømme om ridderen på den hvide hest i live ;)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/15/valentine-det-bruger-vi-ikke-her/

feb 15

Tulipaner

Tulipaner

Tulipaner

Jeg skal købe tulipaner i dag – hvem mon det er til?
Følg med i dette spændende indlæg senere i dag :)

- og så gik der lige en ekstra dag med det – håber absolut ikke at du sidder og holder vejret i spænding!

I går (bliver det jo nu) startede denne perfekte dag med at Flemming kørte med mig rundt til et par møder jeg havde og derefter gik turen til Sondrup hvor bilen var på værksted.

Nøj hvor blev Tulle-bilen glad for at se mig, lige så glad som jeg blev for at se den. Spændt satte jeg mig bag rattet, forvarmede og startede. Ja, det gjorde jeg virkelig. Til tros for at den havde stået stille hele den kolde weekend, startede den første gang og endda uden at hoste :)

Jeg satte straks kursen mod Århus hvor jeg først måtte et smut omkring Bilka for at købe en røvfuld tulipaner til Janne og en håndfuld tøj til lille Rose – derefter endte jeg hjemme hos dem, total uanmeldt og med maven fuld af sommerfugle da det var omkring 10 dage siden (ikke helt sikker på det, det føltes som lang tid) jeg sidst havde set dem, på grund af manglende bil..

Janne blev glad for tulipanerne og lille Rose smilede da også til Mormor her, altså mens hun sad på mors arm :)

Janne gik i køkkenet for at sætte blomsterne i vand, jeg tog Rose med ind i stuen.. og så brød fanden ellers løs. Hun græd total ulykkelig med tårer og det hele og kunne kun trøstes af mor :(

Nu er jeg heldigvis ikke sådan at slå af hesten og efter at have snakket lidt med hende, mens hun sad trygt hos mor, fik jeg til sidst listet hende over til mig og inden længe lå vi og legede på gulvet, også mens mor var i vaskekælderen ;)

Hun har altid været et dejligt barn, men altid utilfreds. For et stykke tid siden fandt Janne ud af at Rose ikke fik mad nok ved amning og siden da har hun, efter samråd med sundhedsplejerske, fået både bryst, flaske og vælling. Sørme om den lille pige ikke har været utilfreds fordi hun ikke fik tilfredsstillet en stor appetit og nu er hun bare blevet en glad, munter endnu skønnere lille pige, der smiler dagen lang – og samvær med sådan en størrelse og min vidunderlige datter Janne, ja det er nok til at gøre en helt glad og positiv ;)

Hjemme igen fik Flemming og jeg hjemmelavet pizza og senere var jeg nede i byen og hente Nikolai og Kathrine, der havde været i biografen og derefter ude at spise. Jeg håber ikke Kathrine løber med ham endnu, jeg syntes ikke rigtig jeg er klar til at leve helt uden unge mennesker i huset :)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/15/tulipaner/

feb 13

De første 3 dyr er flyttet ind

Det er med den aller største glæde at jeg byder velkommen til mine 3 første dyr!

Det er med endnu større glæde at jeg nu føler at jeg lige så stille kan komme videre med mine kreative sysler – det skal bare lykkes for det gør mig så glad :)

Klik billederne for at se hele billedet.

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/13/de-forste-3-dyr-er-flyttet-ind/

feb 13

Kampen mod krea-blokaden

Jeg loverNu går den altså ikke mere!

Jeg tror vi må indse at jeg for tiden tænker mere på at hækle end jeg gør på at ryge – altså ikke at det gør noget hvad rygningen angår* :)

Jeg tror at jeg har fået gjort det til et større problem end det måske er og at jeg bliver nød til at gøre noget ved det før det vokser endnu større.

I går fik jeg gjort rent, det kan ikke passe at jeg ikke kan finde ud af at sidde mig ned og hækle!

Derfor! Jeg lover, højt og helligt, at jeg i dag vil blive færdig med Karen Ko og beviset vil være at hun, sammen med Flemming Får og Viggo Vædder vil blive fotograferet og vist, her på bloggen, inden jeg går i seng – send mig positive tanker – nu går kampen ind!

Jeg vil her meget gerne gøre kommende ikke-rygere, eller nuværende kæmpende-ikke-rygere opmærksom på, at når jeg snakker om at tænke på rygning, så betyder det ikke at det på nogen måde gør ondt eller er ubehageligt, blot irriterende ;)

Opdatering:

Klokken er 12:49 og Karen Ko er hermed færdig!

Lige så snart Flemming kommer hjem, bliver der taget billeder så I kan se mine dejlige dyr ;)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/13/kampen-mod-krea-blokaden/

feb 12

Lidt blæret..

Nervøs blære

Nervøs blære

Dette er et billede af en blære. Sådan en har jeg ( og nok også i andre :) )

Min blære og jeg er absolut ikke de bedste venner. Faktisk er vores forhold ret så anstrengt. Det er et problem. Et problem jeg gerne ville løse, men hvordan bliver man gode venner med sin blære?

Hvis jeg har travlt en dag, eller sidder med den bærbar, så kan der gå lang tid inden min blære gør opmærksom på sig selv. Så er vi i den venskablige fase – den er afventende..

Skal jeg ud af døren og har fået både overtøj og sko på.. ja så skal jeg på toilettet.

Når jeg ligger mig i løber af dagen, for at hvile mig, som jeg har brug for. Eller hvis jeg er helt udmattet over et eller andet og har behov for at sove.. ja så skal min blære nok sørge for at det bare ikke sker…

Jeg ligger mig ned og 5 minutter efter skal jeg tisse. Så kører vi ellers der ud af med et besøg på toilettet mindst hver halve time.

Når jeg går i seng og selvfølgelig har været på toilettet først.. så kan jeg ligge i rigtig lang tid og kæmpe mod min blære – den vinder altid og jeg må kravle ud på toilettet mindst en gang inden jeg falder i søvn og når jeg vågner om morgenen – ja så er den klar igen.

Jeg tror det er nervøs blære hvis man kan kalde det det :) Er der nogen derude der har et godt råd?

Det skal lige tilføjes at min blære ikke er syg

Det var så dagens blæreindlæg – fortsat god søndag aften ;)

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/12/lidt-blaeret/

feb 12

Hæklede blomster

Hæklede Blomster hos Syslemoster

Hæklede Blomster hos Syslemoster

Er de ikke bare fine?

Syslemoster har opskriften på disse smukke, hæklede blomster – skynd dig hen og kig :)

Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at prøve dem en dag!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/12/haeklede-blomster/

feb 12

Super Woman tager fat!

RengøringsSøndagSådan! Igår lovede jeg mig selv at jeg ville få gjort rent i dag, søndag. Jeg må indrømme at jeg, efter utallige mislykkedes forsøg på aktivering, ikke havde meget fidus til at det ville lykkes mig at gennemføre det.

Det gjorde jeg! Her er bare blevet  dejligt. Utrolig så godt humør man kommer i. Jeg har endda lagt rent sengetøj på både *TulleMor sengen og vores egen seng (lykkedes mig også at overtale Nikolai til at skifte sit sengetøj).

Hvilken fryd! For sådan en gammel depressiv kone som mig, er det virkelig stort at få gjort rent. Jeg har ondt i hele kroppen og ved at det bliver værre i morgen, men det kan ikke rigtig slå mig af pinden lige nu :)

*Flemming kalder mig Tulle. Janne, min datter, blev før kaldt TulleUngen, men da hun nu har fået en datter, bliver hun kaldt TulleMor og datteren (mit skønne barnebarn) bliver kaldt TulleUngen ;)

SuperwomanDagen i dag får gode karakter, egentlig føler jeg mig lidt som Superwoman, nu håber jeg bare at jeg kan holde den følelse i lang tid og måske endda have styrke til at samle min hæklenål op i morgen – god søndag til alle!

- kreative hilsner fra Tulle Momsemor

PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
Bedstemor firkanter Facebook Gruppe
- kig ind og vær med!

Permanent link til denne artikel: http://topping.dk/blog/2012/02/12/super-woman-tager-fat/

Page 37 of 48« First...102030...3536373839...Last »

Featuring Recent Posts WordPress Widget development by YD