Glad Tulle Momsemor

Hallo derude!

Jeg har været i live i 2 dage nu – sådan rigtig jeg kan mærke mig selv i live – sådan rigtig boblende i live – rigtig syngende irriterende i live..

Den 11. maj var første dag uden alle de gamle piller. Det vil sige at det i dag er dag 5 i den første udtrapning og dag 5 omtales som langt den værste dag hvorefter det begynder at gå bedre.. hahahaha, undskyld, jeg er lidt manisk i øjeblikket fordi jeg er så til stede i livet, men hvis i dag er den værste dag, så glæder jeg mig altså til i morgen

Egentlig er jeg ligeglad, jeg har besluttet at være ligeglad, at forsøge at lade som ingenting, ikke måle, veje, vende og dreje men forsøge bare at acceptere tingene som de er.

Der er gode dage og der er dårlige dage, det vigtigste er at jeg ikke føler mig dopet, men klar i hovedet.

Jeg skriver en masse noter for tiden til en serie indlæg omkring lykkepiller, men jeg vil have lidt mere overskud inden jeg fyrer løs og for tiden går min energi på at indhente det forsømte med huslige opgaver og dem, der betyder noget for mig.

Jeg skulle have været til læge i morgen, men jeg har brug for en uge mere før jeg kan se den fulde virkning af at smide pillerne, derfor har jeg udskudt den til i næste uge.

Det er også først der at jeg vil se om jeg også vil trappe ud af den sidste pille, rigtig dum ting at sige for ved du hvad? Jeg har allerede bestemt mig – jeg har aldrig brudt mig om at tage piller og pludselig var jeg begravet i dem – hvad fik jeg ud af det? 4 måneder i helved.

Nå, men jeg forsøger at holde en dæmper på mig selv så jeg ikke brænder ud, der er jo også en dag i morgen. Jeg håber at du også har haft en dejlig dag, tros regnen. Det er svært at forestille sig at det bliver sommer, ikke?

Fanget i tanker

Min eksmands nieces selvmord ramte lidt hårdere end jeg egentlig havde forestillet mig at det kunne. Jeg har “kun” kendt og levet med familien, Holly selv lærte jeg aldrig at kende, kun gennem billeder og omtale.

Det er nok det uendelige meningsløse ved så ungt et menneskes død, der ramte og selvfølgelig tanken på den smerte familien nu må leve med.

For Holly, vælger jeg at tro på at hun nu har fået fred. Hendes Facebook væg er fuld af hilsner med kærlighed og savn – hvorfor vidste hun ikke at hun var så elsket og værdsat?

Hvor om alting er, skal jeg have det her ud af sindet og en masse andet, der har valgt at følge med. Jeg døjer med et stramt bryst og åndenød, tegn på at der er for meget der generer mig, men lige nu kan jeg ikke se hvad det er – det skal nok komme..

Jeg mangler at få sendt krea-udfordringen videre, den er ikke glemt og det hele er købt, der er endda allerede en dejlig pige, der har meldt sig til udfordringen, jeg bliver bare nød til at tage tingene efterhånden som jeg føler jeg kan magte dem og ikke stresse over en masse jeg skal nå.

Hav en dejlig dag!

Those we love don’t go away, they walk beside us every day.
Unseen, unheard, but always near; still loved, still missed and very dear.