Jeg følger med på en anden blog omkring Champix. Den er faktisk ikke aktiv mere, bloggeren hører man ikke fra, men der er levende debat/skriverier i kommentarene hvor Champix brugere, siden december 2007, skriver om deres succes, bekymringer, nederlag og spørger ind til brugen af Champix. For mig har det været et positivt sted at hente viden omkring Champix. Hvis du har lyst til at læse med, kan du finde skriverierne her <–

Når man begynder med at tage Champix, får man at vide at man skal stoppe med at ryge i uge 2. De fleste, som jeg læser om, sørger for at sætte stopdagen den aller-sidste dag i uge 2 Jeg var ikke så opmærksom på det, så jeg havde valgt den første dag i uge 2 og efter at have annonceret det, kunne det ikke ændres uden at jeg ville se lidt dum ud..

Du skal ville det. Du skal ville det for dig selv. Du skal ikke ville det for dine børn eller din kone/mand – i det her forløb er den eneste der tæller, dig!

Du kommer ikke til at kæmpe som når du før har forsøgt at holde op med at ryge. Du kommer ikke til at kravle op i gardinerne og skilsmisse behøver du heller ikke tænke på, men Champix er ikke magiske piller, de er en hjælp, en støtte og de virker.

Jeg har læst en del skrive “jeg har nu taget Champix i x antal dage, jeg ryger endnu, de virker ikke”.. Det vil sige at det her faktisk kræver en smule tankevirksomhed

• Det første tegn på Champix mærkede jeg ved at mine smøger en kort overgang smagte lidt mere af mentol end de plejede (Grøn Look).
• Opdagede at jeg havde røget mindre
• Oplevede at en smøg kunne føles som smøg nr. 100 den dag (mæt)
• Opdagede at mine smøger nogen gange gik ud fordi jeg havde glemt at ryge dem
• Opdagede at jeg faktisk godt kunne springe nogle smøger over uden at dø af det

Jeg ville det her, det havde jeg villet længe og jeg vidste at det her var mit livs chance, derfor arbejdede jeg med Champix i stedet for at kæmpe imod.

Når man begynder at finde en masse gode undskyldninger for hvorfor Champix ikke virker, så er man ikke klar.

Hvordan har jeg det?

Jeg har det godt – jeg har det super, dejligt, vidunderligt godt! Kan man andet når man er holdt op med at ryge? Jeg kan også fortælle om negative ting, men hvorfor? Jeg har røget i 30 år, 20-40 smøger om dagen. Nu skal jeg igennem et Champix forløb, der strækker sig over 12 uger af mit liv. Champix er noget hø og for mig har det betydet at jeg har meldt mig ud af samfundet indtil det er over. Sådan er det bare. Jeg kan godt få ondt af mig selv, men jeg har fået et længere liv og det gider jeg ikke smide væk på grund af nogle dumme bivirkninger, der holder op igen.

Ja, jeg har da tænkt på at ryge. Det ville nok være underligt hvis jeg ikke havde. Ja, jeg har taget mig selv i næsten at rejse mig for at ryge en smøg. Ja, engang imellem rykker det i kroppen, ja, jeg har haft 4- og 6-ugers krise og får nok også andre kriser.. MEN det betyder jo ikke at jeg behøver at ryge, vel? Tag den sunde fornuft med og brug et øjeblik på at tænkte situationen igennem når tanken melder sig: “Hvad forskel ville en smøg gøre lige nu?” – svaret er altid “INGEN”.

Læs Allen Carr hvis du på nogen som helst måde har tanker om at rygning har en positiv virkning for dig, hvis der på nogen som helst måde er det mindste positive ved rygning. Han forstår at forklare dig hvorfor du tror det og når du har læst bogen, er alle dine illusioner væk for altid.

Champix styrer! Rygestop styrer! Vi styrer!

Min bil har altid været mit hellige rygested – det eneste sted hvor jeg kunne sidde ned og ryge. Jeg røg altid med vinduet åbent, vinter og sommer. Brugte aldrig askebægeret, kun ud af vinduet og syntes egentlig ikke den lugtede så slemt..

Hallo! De første to uger var jeg modvillig mod at tænde for varme/blæser. Når det kørte lugtede det som om der stod et fyldt askebæger i luftstrømmen og det var bare klamt.

Nu er det blevet lidt bedre, men jeg ser frem til en ordentlig rengøring af bilen. Min sygdom gør desværre at energien ikke har været til det endnu, men når jeg hopper på den, så skal der både bruges Ajax, knofedt og en dåse trykluft så jeg rigtig kan få den blæst igennem. Det er dog dejligt at jeg med god samvittighed kan køre med lille Rose )

Jeg er meget opmærksom på at jeg ikke lugter af røg mere og syntes selv at det kan ses på mine tænder, selv om de aldrig bliver hvide igen. Jeg kan kun se positivt på mit rygestop, jeg savner ikke noget, ikke noget som helst – jeg lever!

I går fik jeg en tanke, der var lidt spøjs, men som samtidig gav mig en a-ha oplevelse. “Man bliver ikke lykkelig af at holde op med at ryge”. Nej, jeg tror at jeg er nået til et antiklimaks. Før gik jeg lallende rundt og var så stolt, så glad, se mig! osv. Men det stopper jo på et tidspunkt. På et tidspunkt begynder livet at fortsætte og så er det man skal finde sin plads. Hold da op den her rejse er spændende fra et psykologisk synspunkt og jeg er lidt vild med det

Jeg er ikke-ryger. Det er uhyggeligt hvor meget de smøger kan gøre ved et menneske. Man tror jo at det bare er at ryge, men det er så meget mere. Flemming gik lidt i forsvar da jeg kom med “man bliver ikke lykkelig af at holde op med at ryge”. Jeg tror at han, et øjeblik, var bange for at jeg var på vej tilbage. Slet ikke. “Du kan sku da se hvor meget bedre du har det” sagde han og ja, jeg har det godt, rigtig godt. Bare det at mine luftveje ikke raller og piber når jeg kommer ned at ligge.. jeg kan TRÆKKE VEJRET!

Hvem er jeg? Hvem er ikke-rygeren Marianne? Jeg accepterer at det her tager tid, jeg accepterer også at det fylder meget i mine tanker, men på et eller andet tidspunkt må man vel komme videre? Er det mig, der holder mig selv tilbage? Stopper processen fordi jeg tænker for meget over tingene? Jeg mener dog at det er vigtigt at tænke over tingene, at blive afklaret, så at man kan afslutte det kapitel af sit liv uden senere at komme til at se det som noget positivt.

Tænk på et tidspunkt hvor du virkelig har nydt en smøg. Det kan jeg ikke.. jeg har ikke røget fordi jeg har nydt det, jeg har røget fordi jeg har været en nikotin-narkoman. Derfor kalder jeg ikke rosenrøde minder frem, jeg har ingen og hvis jeg får et ryk, så siger jeg til mig selv: “Forestil dig at du starter bilen, kører på tanken og køber en pakke smøger med røv-dårlig samvittighed over for dig selv, kører ud et sted hvor der ikke er nogen, der kan se dig (og føler dig så skide-dum). Tager frakken af så den ikke kommer til at lugte af røg (fryser) tænder smøgen, der smager af lort og når svimmelheden fylder hovedet, mens du virkelig, virkelig, virkelig fortryder at du er tilbage ved udgangspunktet, hvor meget nyder du det så og hvor meget har det hjulpet dig i dette korte øjeblik, der alligevel snart går over” – se! Så er det altså ikke svært at lade være med at ryge

Man kan ikke bare tro at Champix er en magisk pille, der får en til at holde op med at ryge – sådan en vidunderkur findes ikke, men den har vist sig at være det, der skulle til for at jeg kunne holde med at ryge – den har gjort det let.

Da jeg snakkede med min mor i går, gjorde hun også opmærksom på at jeg ikke har været hysterisk som jeg plejede at være, nej, slet ikke

Før i tiden, når jeg forsøgte at holde op med at ryge, gik jeg helt ned med flaget, allerede på den første dag og kørte mig selv helt ud hvor der ikke var anden udvej end at begynde at ryge igen. Det er her så meget anderledes at det slet ikke kan forklares.

Jeg er ikke eks-ryger, nej, jeg er ikke-ryger og sørme meget stolt over det

Jeg ved godt at det kun er dag 4, men jeg har det så godt. Her sidst på eftermiddagen fik jeg lidt abstinenser, men jeg gav Flemming en krammer, dansede lidt rundt, lavede en kop te og satte mig så igen – nu går det fint.

Det hele drejer sig egentlig ikke om at holde med at ryge, det er nok den mindste del. Det handler om at finde ud af hvem man nu er. Ens identitet er rygeren, hende kender alle. Hun har næsten altid en smøg i hånden, skal altid liiige ud en tur, griber efter smøgerne så snart telefonen ringer eller der er optræk til noget som helst. Alt skal planlægges efter hvornår der kan ryges, arbejde, ferie, tur i bilen, besøg ALT.

Nu er jeg blevet den nye Marianne og jeg kan skisme rigtig godt lide hende, hun skal bare lige finde sin plads og finde ud af at alt er som det plejer at være, at hun stadig kan finde ud af det, hun kunne før, at der et blevet mere tid og tingene egentlig er blevet mere afslappet…

Det enste jeg søger efter nu, er evnen til at skrive, at fordybe mig i et emne og komme til bunds, men det skal nu nok også komme tilbage, vi starter bare i det små

Jeg har røget siden jeg blev konfirmeret og nok også før – det mener jeg, men jeg er ved at være så gammel at den slags er gået i glemmebogen

Det vil sige at jeg har været ryger i omkring 30 år (44 år dd)! Det er jo et helt liv.. Størstedelen af de år er med 20 om dagen, en periode på et par år, tror jeg nok jeg nåede op på 40, men ligger nu på de 20 og de fleste dage lige under.

Der er mange der tror at jeg ryger meget mere, fordi jeg tit tænder op, men jeg ryger sjældent mere end 1/3 af en smøg, hvis jeg er alene, så er det tit mindre – bare lige for at få roen.

Ja, det er så en anden ting, hvorfor ryger man? Total nedern ide ikke? Så total stupid at jeg virkelig skammer mig over at være ryger – seriøst